Blog   www.fynsommerhus.dk © 2011                    

 

 

Castillo Santa Clara Torremolinos

Lejlighed nr. 1204

Lejlighedskomplekset Castillo Santa Clara (400 lejligheder) ligger på klippen La Roca i Torremolinos med en helt fantastisk udsigt langs kystlinjen til stranden og nabobyerne Malaga og Benalmadena. Komplekset har privat elevator fra klippen ned til stranden, så man på ingen tid kan være på strandpromenaden og den brede sandstrand i Carihuela.

Bebyggelsen har desuden et stort swimmingpoolområde med poolbar, som er åbent fra medio juni til medio september. Resten af året må man nøjes med den brede sandstrand i Carihuela og Playa Bajondillo.

Lejligheden er beliggende på 2. sal og der er selvfølgelig elevator. Udsigtsterrassen er fantastisk både dag og nat.

Lejligheden indeholder; entre, 1 rummeligt soveværelse til 2 personer med indbygget garderobe, køkken, stue, og badeværelse med kar/bruseniche og separat toilet. Bemærk der kan laves ekstra sovepladser på sovesofaen i stuen.

Køkkenet er veludstyret med bl.a. kogeplader mikroovn, køle-fryseskab, vaskemaskine.

Opholdsstuen er flot indrettet med spisebordsarrangement, behageligt sofamiljø/sovesofa, aircondition, DVD, fladskærm TV med spanske, franske, tysk og enkelte engelske kanaler.

Der er udgang til den østvendte terrasse fra både opholdsstuen og soveværelset.

Fra terrassen er der, som nævnt, en helt fantastisk udsigt til middelhavet, Torremolinos og kystlinjen ind til Malaga. Terrassen er møbleret med bord og 4 stole.

Der er gratis parkering foran lejlighedskomplekset. Endvidere findes der et internetrum i stueetagen ved receptionen med fri Wi-Fi. Der er ikke internetadgang fra lejligheden. Receptionen er døgnbemandet.

Lejligheden er godt placeret, da den ligger i et roligt område, men samtidig kan man på få minutter enten være på stranden eller gå op til centrum, restauranter og spændende indkøbsmuligheder.

 

Togstationen i Torremolinos ligger ca. 8 minutters gang (700m) fra lejligheden, og kører direkte til både lufthavnen og de omkringliggende byer som; Malaga, Benalmadena og Fuengirola.

En rigtig dejlig ferielejlighed der egner sig perfekt til en god ferie på alle tider af året.

Kontakt os ved evt. interesse. :)

  

 

Spanien Malaga Torremolinos     Klik her for at se foto af lejlighed     Strand ferie udlejning